Indflydelse, udvikling og netværk for professionelle bygherrer


Hurtige genveje

Bæredygtighed

I takt med en øget bevidsthed om emner som ressourceanvendelse, klimatilpasning, livscyklusbetragtninger, totaløkonomi, værdiskabelse og socialt ansvar skal bygherren i fremtiden agere ud fra en større bevidsthed om bæredygtighed.

Bygherreforeningens Bæredygtighedsudvalg arbejder derfor for at udvikle og udbrede god bygherreskik på dette område. Udvalget arbejder ud fra foreningens tre strategiområder: Indflydelse, netværk og udvikling, samt prioriterer udvalgets fokus indenfor såvel hovedemnet som delemner under dette ud fra kriterierne væsentlighed, aktualitet og medlemsbehov.

Bygherreforeningen søger at præge den offentlige debat, herunder også i spørgsmål om energi, miljø, bæredygtighed, klimaindsats og socialt ansvar. Det sker bl.a. med udgangspunkt i en række mærkesager som sikring af godt indeklima i bygninger, miljøansvarlighed og CSR i forhold til indkøb af byggevarer samt genanvendelse af byggematerialer.

Udvalget deltager via formand eller medlemmer aktivt i samarbejder eller debatter inden for disse emner og/eller fungerer som sparringspartner for foreningens bestyrelse og sekretariat. Bygherreforeningen søger indflydelse på lovgivning samt anden udvikling inden for udvalgets emneområde.

Udvalget følger derudover foreningens projekter omkring energi og bæredygtighed - du kan læse mere om disse under 'Projekter'

Udvalgets medlemmer er:

Bente Damsgaard Sejersen (udvalgsformand), Aarhus Kommune
Alaidin Seyedi, Bygningsstyrelsen
Bent Jacobsen Randbøll, Albertslund Kommune
Bjarne Dalgaard, Bygningsstyrelsen
Charlotte Algreen, Algreen Arkitekter
Dorthe Bechmann, DTU Campus Service
Jens Runge, Københavns Ejendomme
Jørgen Søndermark, Realdania Byg
Lars Højensgård, Kolding Kommune
Liv Lyskjær, Emcon
Maiken Olley Petersen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Skriv en mail til Graves Simonsen i sekretariatet, hvis du er interesseret i at høre mere om udvalgets arbejde.

Kontakt udvalget via sekretariatet på info@bygherreforeningen.

Senest opdateret: 21/11/2017

Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - Telefon: 7020 0071 - info@bygherreforeningen.dk