Praktiske oplysninger i fm. kurser Udskriv

Du kan tilmelde dig et arrangement ved at indtaste dine oplysninger i tilmeldingsfelterne. Når du har afsluttet din tilmelding, modtager du en autogenereret mail som bekræftelse på din tilmelding. Din tilmelding er derefter bindende, medmindre du melder afbud i henhold til nedenstående regler. Modtager du ikke den autogenererede email umiddelbart efter udfyldelsen af tilmeldingen, skal du kontakte Bygherreforeningen for at sikre at dine tilmeldingsoplysninger er udfyldt korrekt - fx om der er fejl i emailadressen eller andet.

Hvis du bliver forhindret i at deltage i arrangementet, er du velkommen til at sende en kollega i stedet, hvis blot du sender os en email på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og oplyser os om ændringen. Eventuelt afbud skal ske skriftligt på mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Du skal dog være opmærksom på, at du vil blive faktureret 50% af prisen, hvis du melder afbud senere end 15 dage før arrangementets start, og det fulde beløb, hvis du melder afbud senere end 8 dage før. Tilmelder du dig en "pakke" af kurser gælder tilmeldings- og afbudsreglerne kun frem til første kursusdag på det første kursus.

Betaling
Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en faktura til dig på basis af dine tilmeldingsoplysninger. Husk derfor at checke dine tilmeldingsoplysninger, så faktureringen kan ske korrekt. Vi opkræver et gebyr på 100 kr. for at udsende ny faktura, hvis dine oplysninger ikke har været korrekte ved tilmeldingen. Husk derfor korrekt virksomhedsnavn, korrekt reference og korrekt EAN-nummer, når du udfylder tilmeldingsoplysningerne. Check eventuelt med din økonomiafdeling, så du er sikker på at få angivet de rigtige oplysninger.

Er du ansat i en offentlig virksomhed, sendes fakturaen via Nemhandel på basis af EAN-nummeret i tilmeldingen.

Aflysning
Bygherreforeningen kan ved for få tilmeldinger være nødt til at aflyse et kursus. Du vil i så fald få besked og få refunderet kursusafgiften.

Overnatning
Kurser er uden overnatning medmindre andet er angivet.

Senest opdateret den 14. juli 2010