Indflydelse, udvikling og netværk for professionelle bygherrer

Aktuelt

Morgenmøde 8/9: Er indeklima en del af din dagsorden?

Et godt indeklima er afgørende for menneskers sundhed og trivsel i de bygninger, hvor de opholder mange af døgnets timer. Men hvor højt bliver indeklimaet egentlig prioriteret, når der bygges nyt eller renoveres noget eksisterende? En ny analyse heraf tager temperaturen på bygningsejernes og bygherrernes prioritering af indeklimaet og danner udgangspunkt for en debat på dette morgenmøde.

Program og tilmelding

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Fokus på renovering er kommet for at blive, men skal alligevel holdes ved lige! Det sker gennem en række arrangementer, som parterne bag Renovering på Dagsordenen står for. Under menupunktet Kalender finder du en oversigt, der løbende opdateres efterhånden som arrangementerne tager form og datoerne bliver lagt fast.

Til kalender

AFHOLDTE ARRANGEMENTER MV.

< Bygningers rolle i fremtidens energisystem

Bygninger spiller, som en integreret del af energisystemet, en afgørende rolle for den grønne omstilling. Halvdagskonference i Fællessalen på Christiansborg den 25. maj bidrog med konstruktive input til energipolitikere, bygge- og energisektoren samt Energikommissionens arbejde frem mod genforhandlingen af energiaftalen fra 2012. Konferencen tog udgangspunkt en ny rapport fra Aalborg Universitet og en række anbefalinger.

Læs blogindlæg

Hent rapport

Hent folder med anbefalinger

< Konference: Hvad giver høj produktivitet i renoveringsprojekter?

I byggebranchen er der generelt en opfattelse af, at der skal renoveres mere produktivt, så man får mere for mindre. Eller mere for det samme. En ny rapport analyserer 6 renoveringsprojekter, hvor produktiviteten dokumenteret har været høj, og peger på en række forhold, der er årsagen hertil. Rapprtens konklusioner blev sat ind i en større ramme og perspektiveret på en konference i Fællessalen på Christiansborg den 12. april 2016, hvor der også blev trukket tråde tilbage til en anden analyse fra 2015, der baserede sig på svar fra et bredt udsnit af byggebranchens aktører.

Hent rapporten: Analyse af produktivitetspotentialer i renovering (2015)

Hent rapporten: Hvad giver høj produktivitet i renoveringsprojekter? (2016)

< Værdiskabelse i byggeriet - hvordan viser vi det?

På seminar på Building Green 2015 satte Arkitektforeningen og Bygherreforeningen dette emne til debat. Debatten lå i forlængelse af Folkemødet og en række andre arrangementer, hvor der er blevet diskuteret, hvordan vi i fremtiden bliver bedre til at håndtere værdiskabelsen i byggeriet, og opnår et bredere værdisætningsbegreb i relation til fast ejendom, som udover de traditionelle 'objektive' værdiansættelsesparametre også kan rumme kvalitative værdier som arkitektur, komfort, indeklima, holdbarhed, tilgængelig osv. Ét af bidragene til denne debat er en minianalyse, som sætter fokus på forskellige koncepter til værdiansættelse - primært internt - i byggeriet, og kommer med en række anbefalinger til, hvordan bygge- og ejendomssektoren kan arbejde videre med at skabe ny og bedre viden på området.

Hent rapporten over minianalysen

< Temamøde: Affald som Ressource

Renoverings- og anlægsaktiviteter genererer store mængder af affald, som kan skabe deponeringsproblemer og som mister værdi, hvis det ikke recirkuleres i byggeriets værdikæde. Der er store besparelser og værdier i at genanvende affald, og ved at anskue og behandle det som en ressource istedet for et problem, trækkes byggeriet i en markant mere bæredygtig retning. Bygherreforeningen satte fokus på emnet på et temamøde den 29. april 2015.

< Dialogmøde om renoveringskompetencer

Byggeriet videregående uddannelser melder om markant øget interesse blandt de studerende for at beskæftige sig med den eksisterende bygningsmasse. Det skyldes en skærpet interesse for klassiske discipliner og en opmærksomhed på de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Renovering på Dagsordenen følger udviklingen tæt via årlige dialogmøder for uddannelsesansvarlige, bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Dialogmøderne startede i 2012 og blev afholdt den 4. februar for tredje gang. Her fortalte ansvarlige for uddannelsen af bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører og architectural engineers om de uddannelsesmæssige udviklingstiltag, som de tager for at imødekomme både de studerendes interesser for renovering/restaurering og transformation og efterspørgslen efter kompetencerne hertil blandt aftagerne af aspiranterne – det være sig bygherreorganisationer, tegnestuer/rådgivervirksomheder eller større entreprenørvirksomheder.

Læs mere om Renovering på Dagsordenens opmærksomhed på renoveringskompetencer blandt de studerende på de videregående, byggefaglige uddannelser.

Læs artikel fra Dagbladet Politiken den 14. januar 2015

< Konference om øget produktivitet i bygningsrenovering

Hvad skal der til for at øge produktiviteten i bygningsrenovering? Og hvor skal der tages fat for at opnå størst muligt effekt på den korte bane? NCC, MT Højgaard, IDA og Dansk Byggeri inviterede den 27. januar 2015 til konference om produktivitet i renoveringsprojekter, der bl.a. tog udgangspunkt i en ny minianalyse af branchens bud på svar på disse spørgsmål.

Hent analyserapporten

< Renovering på Folkemødets dagsorden

Igen i 2014 var initiativet 'Renovering på Dagsordenen' repræsenteret på Folkemødet på Bornholm. Det gjalt særligt to egeninitierede debatter fredag den 13. juni, hvor en række personers visioner om at bringe dansk bygningsrenovering op i verdensklasse blev præsenteret allerede fra morgenstunden. Senere på dagen handlede om, hvordan vi håndterer implementeringen af vedvarende energiløsninger i eksisterende bygninger.

< Digital Renovering - en tryg proces!?

Digitalisering af renoveringprocesserne og de muligheder og faldgruber, som de moderne værktøjer giver renoveringssegmentet, var omdrejningspunktet for brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheders og NCC Construction Danmarks halvdagskonference, som blev afholdt den 14. maj 2014 i Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads i København.

< Innovationsfremmende udbud af renoveringsprojekter

I Danmark er vi generelt forsigtige med at afsøge grænserne i regelsættene for udbud. Så få tvister og klagesager som muligt ses som et succeskriterium. Men virker denne forsigtighed i virkeligheden hæmmende for innovationen i byggeriet? Halvdagskonference i Industriens Hus den 1. april 2014, arrangeret af FRI og MT Højgaard A/S, satte spot på denne problemstilling.

Læs resumé

< FRI's Årsmøde 2014 / Fremtidens rådgivere

FRI's Årsmøde den 6. marts 2014 fokuserede på muligheder og trusler for rådgivende ingeniører - og søgte svarene på spørgsmålene: Hvordan og med hvem skal rådgivende ingeniører konkurrere i fremtiden? Hvad skal branchen gøre for sikre anerkendelse? Hvordan prissættes øget ansvar? Vil bygherrerne betale for den øgede budgetsikkerhed? Og er der plads til mellemstore og små virksomheder i fremtiden?

Læs mere

< Infomøde / Energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse

IDA's 'Maskin- & Produktionsteknisk Gruppe, Sjælland' arrangerede i samarbejde med bl.a. IDA Byg og Dansk Maskinteknisk Selskab et informationsmøde den 05. marts 2014 i Haslev. Mødet tog udgangspunkt i en gennemgang af mulighederne inden for besparelser i den eksisterende bygningsmasse med udgangspunkt i DTU Energirapport 2012, en gennemgang af de tekniske muligheder for efterisolering af hhv. optimering af eksisterende installationer i eksisterende bygninger, og en præsentation af mulighederne i ESCO.

< Dialogmøde: Uddanner vi til nybyggeri, der ikke bliver bygget?

GI og Bygherreforeningen fulgte op på dialogen om renoveringskompetencer hos de nyuddannede arkitekter, bygningsingeniører og –konstruktører, der startede i februar 2013, og som er blevet suppleret med yderligere undersøgelser af konstruktørernes rolle og de studerendes forventninger. Det skete på et nyt dialogmøde den 6. februar 2014 i København.

Læs mere

< Renovering for enhver pris? – kan renovering altid betale sig?

Dansk Byggeri og Dansk Beton ønsker at bidrage til, at den rigtige beslutning træffes, når en af landets mange ældre og slidte bygninger står foran en større renovering. Den rigtige beslutning er den beslutning, der er totaløkonomisk bedst, og som tager hensyn til, om bygningen lever op til brugernes behov og krav. På konference den 12. december 2013 blev et nyt Excel-baseret totaløkonomisk værktøj med tilhørende vejleding præsenteret.

Hent værktøj og vejledning

< Energirenovering med respekt for kulturhistorien

Brancheinitiativet InnoBYG afholdt den 10. december i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond (GI) et gå-hjem-møde, hvor bl.a. vinderen af RenoverPrisen 2013, ejendommen Ryesgade 30 i København, var omdrejningspunktet for en debat om, hvordan man energirenoverer og finder løsninger, der på den ene side respekterer bygningsarven, og på den anden side åbner op for at fremtidssikre bygningerne.

Hent præsentationer / Brugernavn: konference / Kodeord: konference1

< Vælgermøder på tekniske skoler op til kommunalevalget 2013

Som en del af optakten til kommunalvalget den 19. november arrangerede Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond to vælgermøder på de tekniske skoler i hhv. Rødovre (24/10) og Århus (30/19). Det overordnede tema 'renovering' bliver diskuteret gennem emner som kommunernes udfordringer med sin ældre bygningsmasse og manglen på lærepladser til de unge.

Læs resumé

< Netværksseminar: Motiverer synlighed af energiforbruget til besparelser - og får vi de besparelser, som beregningerne viser?

Disse spørgsmål blev behandlet på et seminar på Building Green i Forum den 10. oktober 2013 - og belyst gennem tre igangsværende pilotprojekter, som skal findes svarene, og efterfølgende perspektivere mulighederne i større og mere udbredte sammenhænge.

Læs mere om pilotprojekterne

< Temamøde: Er bæredygtighed driveren i fremtidens byggeri?

Bygherreforeningen stillede spørgsmålet til fire personer med forskellige indfaldsvinkler til byggeriet - hvad betyder det i et samfundsmæssigt perspektiv? Giver bæredygtighed værdi? hvordan udmøntes det i konkrete byggerier? Og findes der brugbare værktøjer til at klomme i gang? Svarene faldt på et temamøde den 9. oktober 2013 i forbindelse med Building Green i Forum på Frederiksberg.

Slides fra indlæg / Information om MiniCO2 Husene / Gratis hæfte om MiniCO2 Husene

< Temamøde: Kommunernes ejendomme udfordret!

Bygherreforeningen har sat kommunernes udfordringer med vedligeholdelse, drift og udvikling af egen bygningsmasse under lup. Bolden blev givet op på et temamøde i Bygningskulturens Hus den 1. oktober 2013. Gennem en række eksempler på strategier og metoder blev der opfordret til forsat debat og videndeling herom blandt de ejendomsansvarlige i kommunerne.

Opsamlingsnotat og slides fra oplæg vil snarest kunne hentes her.

< Renovering - Udfordringer, muligheder og produktivitetsgevinster

MT Højgaard og COWI satte fokus på nogle af de udfordringer og muligheder, der ligger i at renovere og transformere den danske bygningsmasse i de kommende mange år, hvis der samtidigt skal tages hensyn til arkitektur, energiforbrug, produktivitetsforbedringer og det langsigtede perspektiv. Det skete ved et velbesøgt arrangement den 26. september 2013 hos MT Højgaard, Lystrupvej 50, Risskov v/Århus.

< Morgenklog: Helhedsorienteret Renovering

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder satte fokus på fordelene ved en helhedsorienteret tilgang til bygningsrenovering. Det skete ved et 'morgenklog'-arrangement den 2. september 2013 hos Arkitektforeningen.

<Folkemøde 2013

I lighed med forrige år engagerede partnerskabet bag Renovering på Dagsordenen sig i debatten på Folkemødet 2013. Det skete via to arrangementer, hvor dels spørgsmålet om byggeriets kompetencer var til paneldebat (læs Dagbladet Licitationens pdf artikel af 17. juni 2013 ), dels med en paneldebat om, hvornår bygninger skal bevares og hvornår de har udspillet deres rolle og bør nedrives (læs Dagbladet Licitationens  pdf artikel af 19. juni 2013 herom).

< Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet

Bygherreforeningen har – i samarbejde med og konsulentvirksomheden Viegand Maagøe, brancheinitiativet InnoBYG og Grundejernes Investeringsfond – udgivet en ny hvidbog om bæredygtighed i byggeriet. Bogen udkom den 24. april 2013.

Hvidbogen giver en generel introduktion til bæredygtighed og de parametre, som spiller en rolle, når der skal planlægges, bygges/renoveres og driftes byggeri. Bogen beskriver også forskellige bæredygtighedsbegreber og certificeringsordninger, og sætter disse ind i den proces- og beslutningsmæssig ramme, som vil være velkendt for de fleste af byggeriets parter.

Læs mere

< Tænketank offentliggør sit arbejde

Tænketank om Bygningsrenovering offentliggør ved et arrangementet d. 24. januar rapporten "Fokus på bygningsrenovering". Rapporten samler op på de overvejelser, som tænketanken har gjort sig undervejs i det sidste års arbejde og lancerer syv nye initiativer på området.

Det er en bred kreds af byggeriets aktører, som står bag Tænketank om Bygningsrenovering og de syv initiativer i den afsluttende rapport. Initiativtagerne er Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Hent/bestil rapport

 < Folkemøde 2012

Bygherreforeningen arrangerede sammen med Grundejernes Investeringsfond og Akademisk Arkitektforening en event på folkemødet på Bornholm. Flere var mødt op for at høre om bæredygtighed, værdiskabelse, energioptimering og kompetenceudvikling inden for renoveringsområdet, samt de finansielle fondes muligheder for at understøtte denne proces.

 < Renovering i dag – Energirenovering i morgen

Med dette emne afholdt Bygherreforeningen – i samarbejde med COWI A/S  og Grundejernes Investeringsfond - et ligeledes velbesøgt seminar den 29. maj 2012 hos COWI A/S, Århus C. Find slides fra indlæggene nederst på siden med Præsentationer

 < Ny dagsorden for renovering

Bygherreforeningen og GI – Bedre Boliger afholdt en velbesøgt konference den 9. maj 2012, hvor byggeriets parter bød ind med initiativer til den kommende nationale strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, som Energistyrelsen skal udarbejde inden udgangen af 2013. Ifølge Energistyrelsens repræsentant, kontorchef Mette Odgaard Mylin, var indholdet af de forskellige indlæg og dermed branchens bebudede inputs til strategiarbejdet, over det forventede, og styrelsen glæder sig til at samarbejde med byggeriets parter herom. Slides fra de forskellige indlæg findes nederst på siden med Præsentationer.

Se desuden udvalgte fotos fra konferencen, hent folderen, der resumerer indlæggene og/eller se filmene 'Dagsorden for Renovering Anno 2012 - Del 1 og 2' på YouTube.

Konferencen markerede principielt afslutningen på initiativet 'Renovering på dagsordenen', der har været rammen om en række aktiviteter siden foråret 2011.

Et godt indeklima er afgørende for menneskers sundhed og trivsel i de bygninger, hvor de opholder mange af døgnets timer. Men hvor højt bliver indeklimaet egentlig prioriteret, når der bygges nyt eller renoveres noget eksisterende? En ny analyse heraf tager temperaturen på bygningsejernes og bygherrernes prioritering af indeklimaet og danner udgangspunkt for en debat på dette morgenmøde.