Indflydelse, udvikling og netværk for professionelle bygherrer

 
Sådan bruger du kvalitative tildelingskriterier og evalueringsmodeller i dit udbud

Få indblik i tildelingskriterier og evalueringsmodeller, som er blandt de vigtigste elementer i ethvert udbud. Det rigtige valg af tildelingskriterier kan optimere konkurrencen mellem byderne og dermed sikre at bygherren får mest for pengene.

Der ses dog mange eksempler på mere eller mindre alvorlige fodfejl ved udformningen af tildelingskriterier og brug af evalueringsmodeller og dette er da også blandt de forhold, der oftest klages over til Klagenævnet for Udbud. Derfor er det ekstra vigtigt at have et godt overblik over det juridiske regelsæt bag.

Indhold
Dette kursus tager afsæt i udbudslovens regulering af tildelingskriterier og evalueringsmodeller, herunder pligten til en vis grad at lægge modellen frem i udbudsmaterialet. Du får overblik over juraen bag og bliver klogere på, hvordan du som bygherre udvælger de "rigtige" tildelingskriterier og evalueringsmodeller, der sikrer projektet den bedste værdiskabelse.

Kurset sætter særligt fokus på brugen af kvalitet som tildelingskriterium, herunder de anbefalinger og eksempler, som indgår i Værdibygs vejledning ”Kvalitet som tildelingskriterium”. Derudover får du også indblik i, hvordan du kan anvende totaløkonomi og levetidsomkostninger som tildelingskriterier.

Kurset henvender sig til alle, der beskæftiger sig med udbud og bygge- og anlægsopgaver.

Program
09.30 Ankomst, kaffe og morgenbrød

10.00 Velkomst og introduktion
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun

10.30 Juridiske rammer for tildelingskriterier og evalueringsmodeller
Gennemgang af de vigtigste regler i Udbudsloven.
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun

12.30 Frokost

13.30 Erfaringer og kendelser fra Klagenævnet
Hvor går det oftest galt, og hvordan kan du som bygherre bedst undgå dette.
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun

14.00 Kvalitet som tildelingskriterium
Hør om Værdibygs vejledning ’Kvalitet som tildelingskriterium’. Hvordan kan du udvælge og udforme kvalitative kriterier, som kan bidrage til ”best value for money” - fx med henblik på at opnå andre typer af samarbejder med rådgivere og entreprenører.
Rolf Simonsen, sekretariatsleder, Værdibyg

14.45 Kaffe og kage

15.00 Totaløkonomi og levetidsomkostninger som tildelingskriterium
Hvordan kan du bruge totaløkonomi og levetidsomkostninger som tildelingskriterium og hvordan fordeler du fokus på pris (TCO/LCC), omkostninger og kvalitet (bl.a. krav til tekniske specifikationer). Hvordan fremmer du innovation i udbuddet?
Kim Haugbølle, seniorforsker, Aalborg Universitet – Statens Byggeforskningsinstitut

15.30 Opsamling og evaluering
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun

16.00 Tak for i dag

Underviser
Claus Berg, advokat og partner, Bech-Bruun
Claus Berg er advokat og partner i advokatfirmaet Bech-Bruun med speciale inden for entrepriseret, udbudsret, kontraktsret og voldgiftssager, og har mange års erfaring med at rådgive virksomheder på disse områder.

Gæsteundervisere
Rolf Simonsen, sekretariatsleder, Værdibyg
Rolf har i en årrække arbejdet med byggeriets processer og i forbindelse med projektet Værdibyg været med til at udvikle vejledninger angående tildelingskriterier.

Kim Haugbølle, seniorforsker, Aalborg Universitet – Statens Byggeforskningsinstitut
Kims primære forskningsområde er innovation og procesudvikling. I særdeleshed fokuserer han på forhold vedr. bygherrens rolle, totaløkonomi og bæredygtighed, herunder er han kraftigt involveret i certificeringsordningen DGNB og ansvarlig for udviklingen af værktøjet LCCbyg til beregning af bygningers totaløkonomi.

Praktisk
Kurset afholdes fra kl. 10.00-16.00. Vi byder på morgenkaffe fra kl. 09.30, ligesom frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet.

Kursus i din virksomhed
Kurset kan afholdes hos medlemmerne. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Ved deltagerantal over 20 personer aftales nærmere. Pris 22.500 kr. eks moms.


Tilmeldingsfristen er overskredet.
Se hele arrangementslisten

Tilmeldingsfrist: 09/04/2018

Dato: 11/04/2018
Tid: 10:00-16:00

Sted: Bygherreforeningen

Adresse: Borgergade 111
Postnr: 1300
By: København
Se på google maps

Pris (ex moms):
Medlemspris: 2.800 kr.
Ikke-medlemmer: 4.100 kr.


Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - Telefon: 7020 0071 - info@bygherreforeningen.dk