Indflydelse, udvikling og netværk for professionelle bygherrer

 
Metoder til effektiv kommunikation i komplekse bygge- og anlægsprojekter

”Vores projekt er komplekst, og tingene går så hurtigt, at det er svært at nå at kommunikere med alle”. Kan du genkende den problematik? Så er du ikke alene. Bygherreforeningen sætter med dette kursus fokus på, hvordan projektledere, fagledere og projektkoordinatorer kan effektivisere kommunikationen, prioritere i informationsflowet og hurtigt skabe struktur og fremdrift på komplekse, tidspressede projekter.

Du introduceres bl.a. til videndeling, inddragende processer og effektiv udbredelse af vigtig information. På kurset får du viden om, hvilke metoder du bruger til hvad, og du får gode råd til, hvordan du styrker dine projekter gennem simple og omkostningseffektive greb og herigennem reducerer risiko for fejl og projektkriser og optimerer værdien af alles arbejde.

Program

08.30 Morgenmad og kaffe

09.00-12.00 Struktur og form på kommunikationen i projektorganisationen
Opbyg et kommunikationsflow på projektet med en struktur, der sikrer, at informationen når effektivt frem til de rette modtager til rette tid. Skab plads til de videndelende dialogmøder med kolleger, styregrupper og interessenter og få tips og tricks til at styre inddragende processer – både internt i projektorganisationen, fx ved projektudvikling og kvalitetssikring, og eksternt, fx ved brugerprocesser eller borgerinddragelse.
Sofie Ottesen og Ann-Sofie Højbjerre Jakobsen

12.00-13.00 Frokost

13.00-14.30 Præsentation og diskussion af case

Case: Køge Kyst – fra visions- til anlægskommunikation
Køge Kyst er et af landets største byudviklingsprojekter med masser af interessenter med egne særinteresser og fokus. Hør, hvordan direktør Tove Skrumsager og hendes team prioriterer og arbejder med koordinerende kommunikation på daglig basis med udgangspunkt i en stærk vision.
Tove Skrumsager, direktør, Køge Kyst

14.30-16.45: Eksekvering – faldgruber og muligheder
Introduktion til hvordan du tænker kommunikationen ind i dit projekt og sikrer, at du får adresseret dine målgrupper med relevante kommunikationsaktiviteter. Du vil bl.a. blive introduceret til et let visuelt værktøj, som du kan bruge sammen med dit projektteam for at planlægge de kommunikationsaktiviteter, som understøtter projektets fremdrift.
Sofie Ottesen og Ann-Sofie Højbjerre Jakobsen

16.45-17.00: Afrunding og evaluering

Undervisere
Sofie Ottesen, afdelingsleder, MOE A/S
Sofie har stået bag højkomplekse bygge- og anlægsprojekter i både Sydamerika, på Sydpolen og i Søborg. Hun er særligt optaget af at øge effektiviteten i byggeriet gennem kommunikation og flere af hendes projekter er prisbelønnet inden for kommunikationsverdenen. Sofie har en lang baggrund som både kommunikationsrådgiver, projektchef og afdelingsleder hos bl.a. Rambøll og Vejdirektoratet.

Ann-Sofie Højbjerre Jakobsen, freelancerådgiver
Ann-Sofie har lang, praktisk erfaring med at planlægge og gennemføre intern projektkommunikation, borgerdialog og interessentinvolvering på tværfaglige projekter inden for transport, byudvikling, klimatilpasning og byggeri. Hun har siddet som kommunikationsrådgiver og projektleder i Rambøll og senest som selvstændig rådgiver med speciale i interessentinvolvering på klimatilpasningsprojekter.

Gæsteunderviser

Tove Skrumsager, projektdirektør, Køge Kyst
Tove har omfattende erfaring som leder hos offentlige myndigheder og selskaber. Hun bl.a. haft ledelsesansvar for store anlægsprojekter og for by- og trafikplanlægning. Som projektdirektør i Køge Kyst arbejder hun med at gøre visionen om Køge Kyst til virkelighed - en forandringsproces, der skal styrke byens image som en moderne, levende by med stærke historiske rødder.

Praktisk
Kurset afholdes fra kl. 09.00-17.00. Vi byder på morgenkaffe en halv time før start, ligesom frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet.

Kursus i din virksomhed
Kurset kan afholdes hos medlemmerne. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Ved deltagerantal over 20 personer aftales nærmere. Pris 22.500 kr. eks moms.

 


Tilmeldingsfristen er overskredet.
Se hele arrangementslisten

Tilmeldingsfrist: 28/03/2018

Dato: 04/04/2018
Tid: 08:30-17:00

Sted: Bygherreforeningen

Adresse: Borgergade 111
Postnr: 1300
By: København
Se på google maps

Pris (ex moms):
Medlemspris: 2.800 kr.
Ikke-medlemmer: 4.100 kr.


Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - Telefon: 7020 0071 - info@bygherreforeningen.dk