Indflydelse, udvikling og netværk for professionelle bygherrer

 
Nytårskur med fokus på byggeriets succeser

Byggeriet buldrer afsted og vidner om en opblomstring i dansk økonomi. Sektoren bidrager positivt i forhold til beskæftigelsen og er en afgørende spiller i forhold til at udvikle vores byer og samfund til en mere bæredygtig fremtid. Men travlheden er høj og vi må erkende, at det langt fra kun er de gode og værdiskabende historier, som flyder fra branchen.

Selvom vi hver dag beriger brugere, investorer og samfund med innovative byggerier og bymiljøer, så fylder dårlige historier med kartelsager, konkurser og budgetoverskridelser rigtig meget i den fælles fortælling om byggeriet.

Alle byggeriets parter har som udgangspunkt et stort ønske om at levere værdi til brugere og samfundet ved bl.a. at søge nye effektive processer og sikre gode fornuftige forretningsmodeller, hvor der er plads til at behandle medarbejderne ansvarligt og sikre et godt arbejdsmiljø.

Men er vi gode nok til at formidle det vi hver dag arbejder så hårdt på at opnå? Er vi gode nok til at finde de gode eksempler frem, hvor byggeriet har gjort en forskel for både de involverede og for brugerne i sidste ende? Hvis vi ikke selv fremhæver den værdi vi leverer, kan vi ikke forlange andre kan se det.

Nytårskur collage 2018 1Derfor gentager vi i Bygherreforeningen sidste års succesfulde nytårskur. Hvor vi i starten af 2017 kiggede ind i fremtiden, vil vi indlede 2018 med at se på den værdi, branchen har skabt for brugere og omverden. 

Gennem eksempler vil vi bede en række prominente navne i og omkring branchen om at give deres bud på byggeriets succeser. Oplægsholderne vil komme med deres eksempler på, hvor byggeriet inden for de seneste fem år har gjort en forskel.

Det er projekter som gennem stærke visioner, engagement, økonomiske, sociale og kulturelle investeringer – og med et godt greb om processerne – har ramt både øjet, hjernen og hjertet.

PROGRAM

15.00 Bobler

15.20 Velkomst
Formanden byder velkommen – godt nytår
Rolf Andersson, formand for Bygherreforeningen, KAB

15.25 Introduktion
Er vi gode nok til at fejre byggeriets succeser?
Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

15.30 Dét har virkelig rykket!
Mød stadsarkitekt Tina Saabye, Københavns Kommune, direktør Esben Danielsen, Lokale- og Anlægsfonden, direktør Martin Manthorpe, NCC og direktør Jacob Steen Møller, DTU Campus Service.

16.15 Samsnak og networking

18.00 Tak for i dag og godt nytår!


Tilmeld dig
Se hele arrangementslisten

Tilmeldingsfrist: 29/12/2017

Dato: 05/01/2018
Tid: 15:00-18:00

Sted: Bygherreforeningen

Adresse: Borgergade 111
Postnr: 1300
By: København
Se på google maps

Pris (ex moms):
Medlemspris: 0 kr.
Ikke-medlemmer: 0 kr.


Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - Telefon: 7020 0071 - info@bygherreforeningen.dk