Indflydelse, udvikling og netværk for professionelle bygherrer

 
Tidlig budgetestimering med successiv kalkulation

De mest afgørende beslutninger ved bygge- og anlægsopgaver skal oftest træffes på et tidspunkt, hvor data og informationer om opgaven er stærkt begrænsede. Typisk skal der fastlægges et budget for byggeriet i forbindelse med igangsætningen, hvor der endnu kun er foretaget en indledende analyse og projektering.

Det successive princip er velegnet til at håndtere budgetestimering, selvom der kan være mange åbne ender og stor usikkerhed om løsninger. Bygherreforeningen tilbyder derfor et kursus om det successive princip, så du kan få klarhed om budgettet på et tidligt tidspunkt i projektets liv. På kurset får du værktøjer til at lave en tidlig budgetestimering, og du lærer at anvende det successive princip, så du kan planlægge budgettet i byggeprojektets tidlige faser.

Kurset henvender sig til projektledere og projektmedvirkende i bygge- og anlægsprojekter, som skal kunne gennemføre estimering af økonomi og herunder det nødvendige budget for en bygge- eller anlægsopgave.

Indhold
Kurset giver dig en introduktion til det successive princips teori og anvendelse. Ligesom du vil få konkret erfaring med princippet ved at gennemføre en successiv kalkulation på en udvalgt case. 

Program
09.30 Ankomst og morgemmad 

10.00 Introduktion til successiv kalkulation

  • Teori og metode
  • Introduktion til case
  • Strukturering af estimat – Gruppeøvelse

12:30 Frokost

13:30 Generelle forhold - plenum

  • Fysikestimat – Gruppeøvelse
  • Vurdering af generelle forhold - plenum
  • Vurdering af resultat og usikkerhed
  • Konklusioner og debat

17:00 Farvel og tak for idag

Underviser
Mads Blaabjerg, Civilingeniør, Emcon
Mads arbejder med tværfaglig projektstyring og -administration af større både danske og internationale byggeprojekter. Det indebærer både kontrahering, aftaleopfølgning, claims management samt energiteknisk indsigt og forståelse. Mads træder typisk ind i projekter, som er i vanskeligheder, for at skabe overblik, fremdrift og fornyet samarbejde.

Praktisk
Kurset afholdes fra kl. 10.00-17.00. Vi byder på morgenkaffe fra kl. 09.30, ligesom frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet. Kurset arrangeres i samarbejde med Molio.

Kursus i din virksomhed
Kurset kan afholdes hos medlemmerne. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Ved deltagerantal over 20 personer aftales nærmere. Pris 22.000 kr. eks moms.


Tilmeldingsfristen er overskredet.
Se hele arrangementslisten

Tilmeldingsfrist: 31/10/2017

Dato: 01/11/2017
Tid: 10:00-17:00

Sted: Bygherreforeningen

Adresse: Borgergade 111
Postnr: 1300
By: København
Se på google maps

Pris (ex moms):
Medlemspris: 2.800 kr.
Ikke-medlemmer: 3.800 kr.


Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - Telefon: 7020 0071 - info@bygherreforeningen.dk