Indflydelse, udvikling og netværk for professionelle bygherrer

 
Effektive indkøb: Brug udbud med mængder

Der er mange gevinster ved at anvende udbud med mængder baseret på BIM (bygnings informations modeller), og særligt i Tyskland og England har de solide erfaringer med at anvende udbud med mængder.

Udbud med mængder er et effektivt redskab til at sikre et præcist udbudsmateriale, og dermed bedre og mere sammenlignelige tilbud samt et reduceret risikotillæg. Derudover kan udbud med mængder validere økonomien og sikre et godt koordineret projektmateriale, så hele byggeprocessen effektiviseres.

Bygningsstyrelsen og Bygherreforeningen inviterer dig derfor til temamøde, hvor du kan møde to internationale oplægsholdere. De vil fortælle om, hvordan man håndterer udbud med mængder, digitale bygningsmodeller, ansvar mv. i England og Tyskland, hvor det er helt almindeligt at udbyde med mængder.

Program
13.00 Velkomst og kontekst ved Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen
13.15 Siegfried Wernik, DhochN Digital Engineering GmbH
14.00 Spørgsmål og debat
14.30 Bernadette Lord, DSG Quantity Surveyors
15.15 Spørgsmål og debat
15. 30 Perspektivering og den danske kontekst, Sara Asmussen, Bygningsstyrelsen
15.45 – 17 Netværk, vin og snacks

OBS: Oplæggene og debatten foregår på engelsk.

Bernadette Lord er direktør for engelske DSG Quantity Surveyors, der opererer på byggeprojekter i hele England og er markedsledende på BIM i Quantity Surveying. Bernadette var blandt de første i England, der tog 5D BIM i brug, og hun har ledet implementeringen af BIM i firmaets projekter.

Siegfried Wernik er arkitekt og parter i DhochN Digital Engineering GmbH. Siegfried har 30 års erfaring med udbud med mængder på det tyske marked, og har siden 1990erne arbejdet med digitalisering af byggeriet. Han er desuden formand for buildingSMART Deutschland.

I IKT bekendtgørelsen er det stadig frivilligt om man som offentlig bygherre vil anvende udbud med mængder, men markedet er ved at være klar og de foreløbige erfaringer peger i retning af et stort potentiale. Bygningsstyrelsen benytter udbud med mængder på stort set alle deres projekter, og vil perspektivere anvendelsen i en dansk kontekst.

Temamødet er gratis og finansieret af Bygningsstyrelsen, bips, FRI og Bygherreforeningen.


Tilmeldingsfristen er overskredet.
Se hele arrangementslisten

Tilmeldingsfrist: 14/01/2016

Dato: 14/01/2016
Tid: 13:00-17:00

Sted: Bygningskulturens Hus

Adresse: Borgergade 111
Postnr: 1300
By: København
Se på google maps

Pris (ex moms):
Medlemspris: 0 kr.
Ikke-medlemmer: 0 kr.


Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - Telefon: 7020 0071 - info@bygherreforeningen.dk